Om Fitnessformlen.dk

Hvordan får du den krop, du altid har drømt om? Hvis du er overvægtig, kommer du nok ikke uden om et vægttab. Måske skal du tabe dig 30 kg, måske 20 kg, måske 10 kg, måske 5 kg eller måske drejer det sig kun om et par overflødige kg. Hvilken slankekur vælger du så? Atkins-kuren? 5:2-kuren? Stenalderkost/Palæokost? Dukan-kuren? Nupo-kuren? Suppekuren? Kålkuren? LCHF (Low Carb High Fat)? Hvad med en detox-kur? Eller det seneste slankeprodukt?

”Jeg skal ikke på nogen slankekur”, tænker du måske. ”Det er en livsstilsændring, der fører til et varigt vægttab”. Engang var jeg tilbøjelig til at give dig ret på stående fod. Men ikke nu. Faktisk kan en slankekur være vejen frem. Lad os dog antage, at du rent faktisk har brug for en livsstilsændring.

Så melder næste spørgsmål sig i rækken: En ændring til hvilken livsstil? Handler det om at eliminere sukker, pasta, kartofler, ris, smør, brød og lignende fra ens kost? Handler det om at spise et bestemt antal gange om dagen? Handler det om at spise fødevarer, der ikke får dit blodsukker til at stige? Og hvilken slags motion skal man dyrke… Styrketræning? Kredsløbstræning/cardio? Hvor mange gange om ugen? Nettet giver en million forskellige svar på de spørgsmål, så det er ikke nemt at finde ud af…

De seneste år har jeg fulgt de dygtigste forskere inden for kost, sundhed, ernæring, træning, kosttilskud, muskelopbygning og vægttab, og det har givet mig svaret på mange af de spørgsmål samt mange flere. Et område som ernæring er yderst komplekst, hvorfor det ville være naivt for mig at tro på, at jeg har svaret på alt ned til mindste detalje, for det har jeg ikke. Men så igen, det har ingen. Heldigvis er det heller ikke nødvendigt for at kunne være sund og slank eller for at hjælpe folk med at blive det. Der er alt for meget misvisende information i medierne, simpelthen fordi det er en milliardindustri, hvor penge oftest vægter højere end integritet. Det vil jeg gerne tilbyde et alternativ til.

Helt grundlæggende kan min sides eksistensgrundlag reduceres til at besvare følgende spørgsmål:

Hvordan lever man en sund livsstil, og hvordan får man den fysik, man gerne vil have?

Fitnessformlen.dk giver dig svar på alt, du har brug for at vide. Send gerne et spørgsmål via kontaktformularen.

1 Comment

  1. Yega Amelia

    Hej Rene!

    Jeg er en kvinde på 23 år.

    Det seneste år har jeg taget cirka 12 kg på, hvilket jeg er rigtig ked af. Det skal dog siges, at de ekstra 12 kg, ikke gør mig overvægtig – blot normalvægtig.

    Jeg er 1,64 m høj og jeg vejer 57 kg – mit bmi er nu 21.

    MEN jeg vil gerne ned i vægt trods alt. Jeg har intet specifikt mål for hvor mange kg, jeg vil tabe mig, men jeg mit mål er at sænke min fedtprocent og min størrelse.

    Jeg har hidtil ikke motioneret – men har bare været slank. Pga. min daværende inaktivitet, passede jeg meget på min kost, og fik ikke mere end 12-1300 kalorier dagligt.

    Efter min vægtøgning har jeg taget en anden tilgang til min kost og træning. Jeg er begyndt at træne ca. 4 gange ugentligt – en kombination af puls og styrke, hvilket jeg kan mærke, hjælper på fysikken.
    Mht kosten har jeg øget mit kalorieindtag til omkring 1500 kalorier dagligt.

    Jeg føler, jeg bliver sundere – men jeg bliver ikke mindre. Jeg har været igang i snart 4 uger nu.

    Griber jeg det forkert an? Burde jeg spise mindre? – og sidst men ikke mindst, er min forbrænding gået i stå grundet fortidens daglige kalorieloft på 1200?

    Jeg er klar over, at det nok var en lidt længere kommentar end normalt, men jeg håber, det er til at overskue og høre fra dig længe!

    Har efterhånden fået læst mig gennem størstedelen af dine artikler. De er super velskrevne og giver et rigtig godt (og ærligt) indblik i hele den forvirrende verden med sundhed og vægt.

    Mvh Yega Amelia

Leave a Reply

Theme by Anders Norén